onsdag den 30. august 2017

Endelig udstilling

Grundet VHD i vores landsdel blev Ribe Dyrskue aflyst for kaninernes vedkommende. Vi har derfor længtes efter udstilling.
Heldigvis kunne den hyggelige udstilling i Sdr. Hygum gennemføres. Den bliver afholdt på Hjemstavnsgården, hvor der på dagen også høstes på gammeldags facon og laves en masse andet fra gamle tider.
Udstillingen gik over al forventning. Min søde Hermelin, schecke fra sidste år fik 95 point for tredje gang og er nu Champion som den første i racen i Danmark - det er jeg super stolt af! Han vandt også pokalen for bedste enkeltdyr i dværgrace - lidt af en monsterpokal, som han da måtte op og sidde i, selvom han var lidt utilfreds :-)

1,0 Hermelin, schecketegnet 3 x 95 point og Champion

De to ungdyr i Hermelin, schecke fik begge 94,5 point og fine ord med på vejen.
Dværgscheckerne klarede det også super. 2 ungdyr med 95 point og herudover 4 x 94,5 - 3 x 94 - 1 x 93,5 point. De blev nr. 2 på præmielisten!
Herunder de to med 95 point:
0,1 ungdyr 95 point.

1,0 ungdyr 95 point.

Udstillingen i Sdr. Hygum var speciel med sin store andel af tegnede dyr. 41 ud af 75 hvilket ikke ses så tit. Første 3 på præmielisten og 4 blandt de første 5 var tegnede dyr :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar